Seneste opdateringer

Forum For yngre ramte Socialt samvær

Oprettet af: Bettina

Kære familie og venner

Jeg samler ind til FYR, som er et fællesskab under Hjerneskadeforeningen. FYR står for Forum for Yngre Ramte, og forummet betyder meget for mig. Her har jeg fundet nære venner og fået værdifuld støtte, især når tingene har været sværest. Det er en stor tryghed for mig, at forummet findes, og gruppens medlemmer har hjulpet mig med at lande på fødderne igen efter min hjerneskade. Med min indsamling ønsker jeg at give forummets medlemmer endnu bedre muligheder for at leve et godt liv på trods af hjerneskaden. Jeg vil være dybt taknemmelig for din støtte – uanset hvor meget du kan give.

460 DKK

Støt med MobilePay
33018

Skriv 4684 i kommentarfeltet

Seneste donationer

Pia Overgaard

10 DKK

Jeg prøver lige igen. Kh Pia 🌸

Anonym

350 DKK

Anonym

50 DKK

Smart 🌸 Knus fra Pia …

Anonym

25 DKK

Anonym

25 DKK

Hej Bettina 😉

Liv der reddes – skal også leves!

I Hjerneskadeforeningen er vores mantra: “Liv der reddes, skal også leves”. Arbejde er for mange en væsentlig del af både livet og identiteten. Derfor kan det få store konsekvenser at blive ramt af en hjerneskade midt i livet – særligt når man samtidig har hjemmeboende børn og andre store forpligtelser. For at finde tilbage til livet, lære sig selv at kende igen og få styr på den nye hverdag, er det afgørende at have et fællesskab med ligesindede, hvor man kan spejle sig i andre, få nye oplevelser og afprøve sine færdigheder og grænser i trygge rammer.

I Forum for Yngre Ramte (FYR) støtter vi dagligt hinanden i vores aktive Facebookgruppe, men vi mødes også rundt om i landet til cafémøder, walk ’n talks, temaweekender og julefrokoster. Derudover arrangerer vi årligt weekendturen FYR DEN AF for vores pårørende børn og børnebørn. Indsamlinger til Forum for Yngre Ramte øremærkes til tilbud og aktiviteter for medlemmerne af denne gruppe.

 

Det med småt: Ved øremærkede indsamlinger, som her til Unge Hjerner, går 5 % til Hjerneskadeforeningens administration. De indsamlede midler administreres af Hjerneskadeforeningen i samarbejde med repræsentanter fra FYR.