Malte cykler for mennesker med hjerneskade
Støt indsamlingen
AKTUEL STATUS: cirka 70.000 kilometer
____________________________
Jeg cykler for at skabe opmærksomhed på sygdomme og skader i hjernen, herunder de mange senfølger, som mennesker der bliver ramt af en hjerneskade, ofte må leve med bagefter.
Jeg vil cykle 1 kilometer for hvert menneske i Danmark, som lever med en erhvervet hjerneskade, i alt 230.000 kilometer. Mit mål er derfor 230.000 kroner. 230.000 km svarer til næsten seks gange rundt om jorden. Dem vil jeg cykle hjemme på min hometrainer, fordi min egen skade er skyld i, at jeg har svært ved at holde balancen på en almindelig cykel.
Selv har jeg en passion for cykelsporten, og jeg er tidligere cykelrytter på eliteniveau. Men jeg har også en sjælden hjerneskade, som på den ene side har forhindret mig i at forfølge mine drømme på konkurrenceplan, på den anden side gør, at jeg stadig træner 20-30 timer om ugen på grund af mit helbred, blandt andet for at undgå nogle af de voldsomme hovedpineanfald jeg lider af.
Dette er en sag, der betyder meget for mig.
Vil du støtte den sammen med mig?
Din donation går til Hjerneskadeforeningen som er en forening, der arbejder for at øge hjerneskaderamte familiers rettigheder, livskvalitet, trivsel og tryghed, herunder reducere stress, depression og isolation hos såvel ramte som pårørende. Dit bidrag vil gøre en forskel. Uanset hvilket beløb du kan undvære, er det en hjælp til sagen. Tak for din støtte.