Seneste opdateringer

Image Image

Gå for unge mammutter🦣

Created by: Cirkeline

Der er mange gode grunde til at samle ind til Unge Hjerner. Selv er jeg blevet en del af et fantastisk fællesskab, som har taget mig med under deres vinger.

I 2022 blev jeg ramt af intet mindre end 2 blodpropper i hjernen. Jeg havde været på julemarked med min tidligere smykkevirksomhed, og da markedet sluttede og jeg var igang med at pakke sammen begyndte min venstre arm at sove, mit ansigt hang i venstre side og jeg kunne ikke tale.
Efter en del undersøgelser på sygehuset fandt man ud af at jeg havde et hul mellem forkamrene i hjertet, som var årsag til mine blodpropper. Efter et halvt år, enormt mange sygehusbesøg og flere indlæggelser blev hullet i hjertet lukket.

Efter det har jeg kæmpet for at komme tilbage til mit elskede job som pædagog i en børnehave, og kom også tilbage på nedsat tid, men måtte desværre stoppe, da jeg ikke kunne få mit liv til at hænge sammen.

Efter en del nederlag måtte jeg prøve noget nyt. Jeg besluttede mig for at jeg ville gå en mammutmarch. En udfordring der hedder at man skal gå 100 km indenfor 24 timer. Jeg kom i mål efter 25 timer og 10 minutter, med en masse vabler, ondt i benene men med en enorm stolthed.

Så denne indsamling skal gå til at vi i unge hjerner kan komme ud og opleve noget sammen. Planen er at jeg skal gå 2-3 mammutmarcher i 2026, og forhåbentlig noget af ruterne sammen med nogen af de andre unge hjerner. Selvom man bliver hjerneskadet og måske ikke kan arbejde fuldtid, så virker mine ben stadig, og derfor vil jeg gå for Unge Hjerner.

Liv der reddes, skal også leves 🌻

25 out of 25.000 DKK

Donate with MobilePay
33015

Write 49898 in the comments field

Latest donations

Anonymous

25 DKK

Liv der reddes – skal også leves!

I Hjerneskadeforeningen er mantraet: “Liv der reddes, skal også leves”. Det gælder livet i alle aldre, men for børn og unge der har fået en hjerneskade før de for alvor fik taget hul på livet, har vi et særligt ansvar. Mange af dem må gentænke deres uddannelsesveje og fremtidsdrømme, og flere oplever at deres valgmuligheder og vennekreds bliver indskrænket. Derfor er det altafgørende at der findes et fællesskab med andre unge de kan spejle sig og sparre med. Indsamlinger til Unge Hjerner – Hjerneskadeforeningens netværk for unge mellem 16 og 35 år med en hjerneskade – øremærkes til tilbud og aktiviteter for medlemmer af denne gruppe samt oplysningsmateriale og kampagner om at være ung med en skade i hjernen.

 

Det med småt: Ved øremærkede indsamlinger, som her til Unge Hjerner, går 5 % til Hjerneskadeforeningens administration. De indsamlede midler administreres af Hjerneskadeforeningen i samarbejde med repræsentanter fra Unge Hjerner.